|
|
Job Chapter33
1 Men hør nu Job, på min Tale og lyt til alle mine Ord!
2 Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
3 mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
4 Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv.
5 Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
6 Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler;
7 Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig.
8 Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord:
9 "Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
10 men han søger Påskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
11 han lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje."
12 Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
13 Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord?
14 Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke:
15 I Drømme, i natligt Syn, når Dvale falder på Mennesker, når de slumrende hviler på Lejet;
16 da åbner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
17 for at få Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
18 holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Våbendød.
19 Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben;
20 Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad
21 hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet;
22 hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
23 Hvis da en Engel er på hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
24 og den viser ham Nåde og siger:"Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!"
25 da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
26 Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
27 Han synger det ud for Folk:"Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
28 Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!"
29 Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
30 for at redde hans Sjæl fra Graven, så han skuer Livets Lys!
31 Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale!
32 Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
33 hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!
|
|